Site map

Folkekulturværkstedet

Broby Gamle Skole

Forside
Op
Sangværksted
Balladens billeder
Balladegruppen
Gydagruppen
Danseværksted
Gl Sommeruger
Eventyrgruppen
Bladgruppen

N Y T    F R A    Å B E N T    S A N G V Æ R K S T E D
Det åbne sangværksted er nu sammenlagt med balladegruppen, hvor informationer om mødedatoer og arrangementer nu findes.

2004:
I det forløbne år har der en gang månedlig været åben sanggruppe/sangværksted på Broby gamle Skole. Vi har haft 13 sangmøder med afslutning i maj måned.
Det har vist sig, at den helt åbne form, hvor man kunne komme hvis man havde tid og lyst, ikke fungerede i længden. Der opstod aldrig en fast lokal kerne som kom hver gang. Det har jeg selvfølgelig været ked af.
I begyndelsen var vi mange (10-12 personer) men efter jul kneb det med tid og engagement. Vi har ofte haft besøg fra København og fra Falster, men det er jo langt at rejse en hverdagsaften, især når vi var blevet så få. For mig har det været et tankevækkende og spændende eksperiment.
Jeg takker fonden "Folk og Forskere" for prisen på 5.000 kr., som gjorde det muligt at invitere "eksperter" langvejs fra. Jeg har arrangeret to stormøder med middag. Vi var over 30 hver gang. Første gang med "De rejsendes" sange og fortællinger og Yvonne Sørensens liv og sange. Det kom der en CD ud af. I foråret en "Ingeborg Munch" aften, hvorfra vi har udmærkede lydoptagelser til evt. senere bearbejdelse.
Der er endnu 1.000 kr. tilbage af fondens midler til brug for Anette Holtze og Jørgen Øjenholt, Korselitzevej 17,Sd, 4800 Nykøbing F., tlf. 54148818. De vil føre sangværkstedet videre under en anden form. Det bliver nok hele lørdage på Broby gamle Skole.
Desuden føres sangværkstedet videre i privat regi med børn. Sidsel Mortensen og Kenneth Staben, Lindekrogvej 22, 4250 Fuglebjerg, tlf. 57848060, lægger hus til. Møderne aftales fra gang til gang.
Til slut skal tilføjes, at selv om jeg har været frustreret over det faldende fremmøde, har hvert sangmøde for mig været givende og lærerigt. I det forløbne år har 63 voksne og l5 børn gæstet sangværkstedet en eller mange gange. Jeg har lavet referat efter hvert møde og ingen møder har lignet hinanden. Mit behov er nu en fast gruppe der kommer hver gang og arbejder i dybden. Det bliver nok i København i privat regi.
Hilsen og tak til alle der har været med
fra Itys Gjaldbæk

 

Ingeborg Munch aften

Torsdag den 6. marts er der igen åbent sangmøde med specielt

Inviterede gæster. Det er Anelise Knudsen (København),

Lene Halskov (Mern), Hanne Mogensen (Dragør),

Anne Marie Helfer (Ringkøbing) og Ingrid Hvass (Vinderup).

De er inviteret fordi de har et specielt kendskab til Ingeborg
Munch (om Ingeborg Munch se nærmere i sidste blad).

Dette sangmøde kommer til at stå i Ingeborg Munch's tegn.

Aftenens program laves når vi er samlede kl. l8.
Jeg laver varm mad til kl. 17. Pris 40 kr. Har du/I lyst til at spise med er der tilmelding senest søndag d. 2.3. til Itys Gjaldbæk, Lygtevej 6, 4200 Slagelse, tlf. 58 54 57 27.
Mødet finder sted i skolestuen, Broby gamle Skole fra kl. 18 - 22.

Jeg glæder mig til aftenen, kærlig hilsen fra Itys.

 

Åbent sangmøde/sangværksted

Tirsdag d. 30/4-2002 oprettede vi en ny gruppe under Folkekulturværkstedet på Broby gamle Skole ved navn ”Åbent sangmøde/sangværksted”.
Gæster og børn er velkomne. Kommer du gentagne gange kræves det, at du bliver medlem af Folkekulturværkstedet (100 kr. årlig i kontingent), eller betaler 50 kr. pr. gang. Det stiftende møde blev en gribende oplevelse. Vi var l4 (heraf to mænd). Nogle kom langvejs fra f.eks. to fra Falster og en fra Albertslund.
Efter en præsentationsrunde lavede vi et sanglegeforløb, derefter blev det stille sange i rundkreds (en del ”Jonna Frederiksen sange” med efterfølgende snak om Jonna og ”De rejsende”, til sidst et danseballadeforløb. Vi sluttede præcist kl. 22, oprydningen tog under ti minutter.
Da de fleste vil komme igen næste gang bliver vi nok endnu flere. Der er mulighed for at vi deler os i to hold, nogle synger og danser ballader i salen andre synger på 1. sal.
plus en ny aftale, som undertegnede har lavet med Yvonne Sørensen om et temasangmøde omkring ”De rejsende” s sange. Der vil blive inviteret flere af ”De rejsende” s slægt.
 

Se nærmere vejledning i hvordan du kommer til Broby under Her finder du os.

Mange hilsner fra Itys Gjaldbæk - tlf. 58545727

 

Op Sangværksted Balladens billeder Balladegruppen Gydagruppen Danseværksted Gl Sommeruger Eventyrgruppen Bladgruppen

Senest opdateret: 01. October 2017