|
|
Folkekulturværkstedet Broby Gamle Skole |
|
|
|
|
Ballade 88
Billedreportage fra BALLADESEMINAR PÅ BROBY GAMLE SKOLE JANUAR 2012 - Se billeder fra balladeseminaret her.
ET BRAGENDE GODT BALLADESEMINAR PÅ BROBY GAMLE SKOLE JANUAR 2011 Vi var omkring 50 mennesker fra 15 år til 74 år. De fleste mellem 25 og 50 år og langt størstedelen kvinder. Jeg synes, at det ville være spændende, hvis flere mænd deltog i balladearrangementer. Det var Stefan Groot og Jeppe Nørgaard, som havde påtaget sig opgaven at arrangere Januar-seminaret i år. Det bliver Søren Hammerlund, som påtager sig ansvaret for Januar-seminaret næste år. (Weekenden den 27-28-29. jan 2012 på Broby gamle Skole.) Det specielle ved dette seminar var, at
garvede, professionelle, kreative lærere, som var meget godt samarbejdede gennem
mange, mange år, havde tilbudt sig. De er kulturpolitisk "af samme skuffe" og
har studeret balladestoffet (ord - historier - fortællemåder - syngemåder -
dansemåder - instrumenter) ud fra det forskningsarbejde, der blev gennemført i
Folkemusikhuset i Hogager i 1970'erne og 80'erne. Det er store ord, og det var stort. Det er
det, jeg kalder folkekultur. Det som opstår i folk - det vi har fra vore
formødre og forfædre, som vi måske end ikke ved, at vi rummer. Hilsen fra Itys Gjaldbæk
Ballader har mange ansigterI sidste weekend i januar samledes balladedansere, forskere og rollespillere til balladeseminar på Broby Gamle Skole, hvor deltagernes tilgang til balladerne skabte en farvelade af forskelligheder. Røde fløjlsbukser, batikfarvede tørklæder og flettet skæg danner kæde med nydelige skjorter og nysat hår. Unge som gamle skråler med af fuld hals og smilene breder sig i takt med, at energien synges og danses ind i kæden. Danserne er omgivet af eventyrlige malerier med bjergmænd, jomfruer og lønnegrønne stier. Det er lørdag formiddag, og der er taget hul på seminaret ”Balladerne i blomstrende mangfoldighed” på Broby Gamle Skole. Tippe Molsted er ved at undervise i kædedans – to skridt til venstre og et til højre. "Man skal ikke bevæge fødderne til siden, fordi man har lært det, men fordi det føles rigtigt til musikken," forklarer Tippe Molsted og bliver mødt med anerkendende nik fra forsamlingen. Kædedansen fortsætter rundt og rundt. Arme, der er tæt forbundet i faste håndgreb, svinger med i takt. Trinene skifter fra sang til sang, men ingen er i tvivl om, hvordan fødderne skal sættes næste gang. Ballader er folkeviser med en særlig form, der opstod i middelalderen, hvor den mundtlige overlevering dominerede, fordi de fleste var analfabeter. Men balladerne hører ikke kun til i historiebøgerne. Hver sommer tiltrækkes turister og andre nysgerrige fra nær og fjern til middelaldermarkeder rundt om i de danske byer, hvor man kan være heldig at se middelalderens kædedans. Og her på Broby Gamle Skole mødes folkemusikere og balladesangere hvert år den sidste weekend i januar for at genoplive traditionen omkring balladerne. I alt er 61 kursister mødt op på skolen. Alle har forskellige erfaringer med ballader med i bagagen og alle har forskellige opfattelser af, hvordan balladerne skal bruges og forstås. For opfattelsen af balladernes betydning er et meget personligt anliggende, mener mag.art. Lene Halskov fra Dansk Folkemindesamling, der også deltager i seminaret. Hun har undersøgt, hvorfor folk synger ballader, og undersøgelsen har vist, at det for mange mennesker er samværet og fællesskabet omkring balladerne, der har stor betydning. "Men for andre er det væsentligt, at de kan relatere sig til historien, og at den afspejler deres sindsstemning," siger hun.
Brugen af ballader "Bed for jer liv." En lille knægt følger betaget fortællingen, mens han slår rytmen an på trommens kant. Det er musikeren Morten Pedersens fabulerende musikværksted, man kan høre. Musikken integrerer på den ene side sangerne, men på den anden side indbyder den til at have et publikum. Og det er netop en af diskussionerne denne weekend – skal balladerne være optræden? Det mener middelaldergruppen Falsterpiben, der er weekendens arrangører, at de skal: "Vores formål er at gøre folkeviser synlige," siger Jørgen Øjenholt fra Falsterpiben. Gruppen har eksisteret i 12 år og rejser som den eneste kædedanser-gruppe i Danmark rundt på landets middelaldermarkeder. I deres vævede kjoler, håndsyede lædersko og slyngede hovedtørklæder formidler de balladerne til et nysgerrigt publikum. Men Itys Gjaldbæk, der også deltager i weekendens seminar, mener ikke, at balladerne er til for at underholde. Hun har beskæftiget sig indgående med ballader siden midten af 70’erne og bruger halve og hele år på at arbejde med de enkelte balladetekster. Og for hende er balladerne ikke et omvandrende museum, der skal vises frem til turister. "Jeg fortæller historier, der er vedkommende. Det er grunden til, at vi skal synge dem. For mig er det meget levende og aktuelt stof," siger hun.
En mangfoldig forsamling "Men vi har noget andet at tilføje," siger rollespiller og skjaldesanger Rikke Sørensen. Derfor holder hun sammen med Kristian Nielsen en workshop om fortælleteknik. Her sidder seks mennesker rundt om et bord, hvor kun lyden fra den knitrende brændeovn kan høres. Midt på bordet står det tændte stearinlys, der indikerer, at fortællingen netop er gået i gang. "Det var en skæbnenat," begynder Rikke Sørensen og de øvrige fem fortællere spidser straks ører. Rollespillerne er mødt op til balladeseminaret for at blive beriget af balladesangernes kulturskat. Den skal bringes med tilbage til landets øvrige rollespillere, så der kan blive sunget og danset på autentisk vis i forbindelse med de eventyrlige rollespilsscenarier. Men rollespillerne mener også, at de kan lære balladesangerne noget. For Rikke Sørensen skriver ofte selv nye ballader eller brygger lidt videre på de gamle. "Ude i rollespilsmiljøet er det okay, at man tilpasser tingene. Men kan man tillade sig at gøre det i andre miljøer," siger hun spørgende.
Det er et sprængfarligt spørgsmål at bringe op på et seminar, hvor de fleste deltagere tager balladerne meget bogstaveligt. Men synspunktet bliver bakket op af den asatroende rollespiller Tore Plougheld. "Jeg skal ikke gøre mig til dommer for, hvad der er rigtigt og forkert. Men de nye og gamle ballader trives altså godt mellem hinanden," siger han. Alle har de forskellige opfattelser af den ældgamle folkevisetradition. Alligevel forenes alle deltagerne om aftenen til en fælles kædedans, der slanger sig gennem natten.
Januarseminaret er et mødested for folk, der interesserer sig/ brænder for ballader. Et sted hvor man kan eksperimentere, vise og afprøve - og inspirere hinanden.
”Balladegruppen af 88” - tidligere års programmer
Program
for Balladeseminar 2009
|
Senest opdateret: 01. October 2017 |
