Site map

Folkekulturværkstedet

Broby Gamle Skole

Forside
Arrangementer
Debatsiden
Grupper og -værksteder
Udgivelser
Folk og Musik
Arkivet
Foreningen
Kontakt
Her finder du os
Nyttige links
Søg

Debatsiden

Her finder du debatindlæg om folkemusik og - kultur. Har du et indlæg eller kommentarer så send dem til jfa@bgsbroby.dk

 

Kulturpolitiske tanker

Hvem sætter pris på folkekulturen ?

 

Kulturpolitiske tanker

fra Per Bille

Disse linjer har været undervejs til Folkekulturværkstedets blad i mange år. Det må være muligt at sætte ord på, hvad jeg ser og oplever i Broby. Jeg prøver igen.

Et billede:

Folk mødes og spiller sammen, snakker, drikker kaffe og spiser Jørgens kringle. Der er en fed stemning på skolen af levende musik og mennesker.

Sådan er det også andre steder, i Roskilde, i Himmerland, i Danmark. Luften er tyk af sved og ånde, glasset dugger, vinduet åbnes.

Overalt mødes folk på lignende vis, hjemmelavet musik spilles igen og igen, binder folk sammen, der danses og snakkes. Her er folks liv - stemning og fællesskab.

Oplevelsen af at høre sammen understreges af toner fra Torbens violin, Lillians harmonika. Dampen fra køkkenet og de svedende kroppe.

Det er allerbedst, når vi selv har lavet det hele - huset - lokalet - aftalerne - kaffen – musikken, musikken først og fremmest.

Om tid og fortælling:

Jeg husker tiden, der er gået, som et rum i hvilket mange ting er sket. Et tid-rum er noget andet end det tids-rum, som er derfra og dertil. Et tid-rum rummer følelsen af at leve i tiden. Luk tid-rummet op, tænd en ild og fortæl en historie.

Når der fortælles i dette rum, sker der noget magisk. Det er fællesskabets fineste udtryk.
Eventyret er virkelighed, når det fortælles, i eventyret er handlingen ”nu”. Jeg lægger afstand til ”dengang”, fordi det lægger afstand til det magiske ”nu”. Nu er evighed, evighed er nu. Folk er ikke idioter.

Nærværets skarpeste værktøj er det levende sprog.

Mennesker underholder hinanden om livsvigtige emner, fortæller, lytter - fortæller i tusind år.

13 påstande om folkekultur:

•  Jeg gider ikke bruge tid på død tradition. Det er nekrofili.

•  Folkekulturen udvikler sig med det levende i traditionen. Det er bæredygtig udvikling.

•  Mange gamle traditioner et tømt for indhold, fordi troen, som var indholdet, er forsvundet.

•  Moderne medieudvikling og markedsøkonomi erstatter troen og ritualer med forbrugsfest.

•  Vi er blevet moderne ved at se stort på traditionen. Det er godt, hvis traditionen er stivnet, men skidt når traditionen som sammenhængskraft bliver glemt.

•  Det er dødsdømt at definere indholdet af ordet folkekultur. For folkekultur er udfoldelse inden for det livsnære, og det skal opleves indefra.

•  Folkekulturen skal kunne rumme den stadigt nye verden.

•  Folkekulturen er ikke en underafdeling af en anden kultur, den er grundlaget for al kultur.

•  Folkekulturen er et fundament og ikke en udstillingsgenstand til betragtning.

•  Folkekulturen har oftere en fjende end en medspiller i den kommercielle kultur.

•  Folkekulturen er udfoldelse af grundliggende evner i mennesket.

•  Folkekulturen begynder og slutter med folk.

•  Musikalsk folkekultur er det, vi har sammen i Folkekulturværkstedet

 

Hvem sætter pris på folkekulturen ?

- eller skal 35 års banebrydende arbejde med at udforske og forny dansk folkekulturtradition slutte nu ?

Under arbejdet med melodibindet, der afsluttede det store værk Danmarks Gamle Folkeviser, gik det op for folkemindeforskeren og komponisten Thorkild Knudsen, at de gamle ballademelodier optegnet i 1800-tallet rummede tonaliteter og takter, der førte langt tilbage og samtidig direkte ind i nutiden. De samme musikalske træk viste sig hos Evald og Ingeborg og alle de andre gamle, der stadig levede og spillede og sang.

Denne opdagelse skulle efterforskes og afprøves. Sammen med Anelise grundlagde Thorkild Knudsen Folkemusikhuset i Hogager i 1971 for at skabe en ramme om samarbejdet mellem folk og forskere til udforskning af det folkemusikalske univers. Et på alle måder enestående projekt. Inspirationer og resultater bredte sig over hele landet. Også i storbyforstaden Albertslund blev mange grebet af den musikalske folkekultur og herfra drog en lille flok til Broby Gamle Skole i 1984.
Og således inspireret af Folkemusikhuset (senere Folkemusikcentret) i Hogager blev Broby Gamle Skole stedet hvor spillefolk, dansere, sangere og fortællere fra nær og fjern mødtes og tog del i folkekulturens værksted.

Via Hogager kom
Balladerne og de 6 indgange fra Anelise og Thorkild
Sanglegene med Kirsten og Harry
og Minna fra Hogager
Jonna og Nalle og de rejsende
Spillemændene Martin Jensen, Thomas Ingolf og Helge Sørensen, Ewald og Hardy Thomsen, Thomas Thomsen, Karl Skaarup, Einar Trabjerg
For ikke at tale om Gitte og Jack
og hjælpen til bogen om Gyda fra Sejerø


Folkekulturværkstedet Broby Gamle Skole fik også en lokal forankring
Sangerne Ottomine, Svend, Gerda og Visebiksen, Dennis og Levino med forbindelser til Perletand, Uffe og de Splittergale
Fortællehuset med Itys og Per
Spillemændene Viggo Gade (via Albertslund),Helge Martin og Helle Varming og Gyda fra Sejerø samt Benny E.Andersen
Harmonikafolket og de mange gode dansere.
og sit eget projekt
Balladerne og børnene
Balladerne og de unge


DETTE ENESTÅENDE ARBEJDE I HOGAGER OG I BROBY HAR KULTURMINISTERIET INDTIL NU SAT PRIS PÅ MED ÅRLIGE TILSKUD
Men nu er tilskuddet til Hogager sat i bero (700.000 kr.) og medarbejderne Gitte og Jack er sagt op.

Folkemusikcentret i Hogager er lukket.
Arkivet er flyttet til Spillemandsmuseet i Rebild, men uden at der følger penge med til at fortsætte det arbejde, som kunne gøre arkivet brugbart
Dansk folkemusik har mistet en institution, som har betydet utrolig meget for forståelsen af folkemusikkens særlige karakter. Mange spillemænd, dansere og sangere har gennem Hogager videregivet deres kunnen og erfaring.
Vi er mange, der synes at afviklingen af Folke-musikcentret er et alvorligt fejlgreb.
Tak til Anelise og Thorkild, der satte i gang.
Tak til Gitte og Jack, der kæmpede videre.

 

 

 

Senest opdateret: 05. October 2017